NewsWorld
PredictionsDigestsScorecardTimelinesArticles
NewsWorld
HomePredictionsDigestsScorecardTimelinesArticlesWorldTechnologyPoliticsBusiness
AI-powered predictive news aggregation© 2026 NewsWorld. All rights reserved.
Trending
IranMilitaryStrikesIranianSupremeIsraeliLeaderCrisisPricesChinaTrumpDisruptionsOperationsPotentialTargetsStatesPowerSuccessionLeadershipKhameneiSecurityTimelineCouncilIsrael
IranMilitaryStrikesIranianSupremeIsraeliLeaderCrisisPricesChinaTrumpDisruptionsOperationsPotentialTargetsStatesPowerSuccessionLeadershipKhameneiSecurityTimelineCouncilIsrael
All Articles
Her er Socialdemokratiets svar til Informations grønne valgtest
information.dk
Published about 5 hours ago

Her er Socialdemokratiets svar til Informations grønne valgtest

information.dk · Mar 1, 2026 · Collected from GDELT

Summary

Published: 20260301T213000Z

Full Article

1. marts 2026 Tag Informations grønne valgtest herHer følger de 26 spørgsmål i Informations valgtest og partiet Socialdemokratiets begrundelse for deres svar.1. Danmark skal have et mål om at halvere det animalske landbrug. S: Delvist uenig. »Med Grøn Trepart har vi indført en CO2-afgift på landbruget. Og igangsat et historisk stort arbejde med at omlægge landbrugsarealer til mere natur, skov og vådområder. Formålet er bl.a. at omstille landbruget, så vi fortsat bevarer vigtige arbejdspladser og virksomheder i vores landdistrikter. Samtidig med at erhvervet skal være langt grønnere, så vi lever op til vores 2030-mål. Vi er samtidig bekymrede for, at en halvering af animalsk produktion kan flytte produktionen og udledningerne ud af landet. Det vil pynte på vores eget klimamål – men kan til gengæld øge de globale udledninger.« 2. Danmarks klimalov bør have et mål for at nedbringe udledningerne af CO2 fra danskernes forbrug.S: Delvist enig. »Danskerne har et rekordhøjt forbrug. Vi mener, at mere genanvendelse og mere genbrug kan være fornuftige veje at gå, ligesom det offentlige mange steder kan gå forrest. Klima, energi- og forsyningsministeriet har dog vurderet, at det vanskeligt at opstille et måltal. Dels fordi danskernes forbrug af varer verden over er meget vanskeligt at måle, og fordi det ikke i sig selv vil reducere forbruget at sætte et mål.«3. Der skal ikke sættes flere solceller op i landdistrikterne de kommende år.S: Delvist enig. »Vi ønsker at fortsætte udbygningen af vedvarende energi, særligt på havet. Men vi ønsker hverken at diktere, hvor eller hvor meget sol og vind der skal sættes op på land. Ligesom i dag, skal det besluttes lokalt. For vi kan ikke komme uden om, at man særligt i mange landdistrikter er generet af f.eks. store solcelleparker.«4. Danmarks mål om at reducere udledningerne af CO2 med 82 procent i 2030 i forhold til 1990 bør sættes op.S: Delvist enig. »Vi har fastsat et af verdens mest ambitiøse klimamål i 2035, som er et vigtigt skridt på vejen til klimaneutralitet i 2045. Vi er åbne for at hæve målet, hvis vi i fællesskab kan finde finansiering og pege på reduktionstiltag, der er socialt retfærdige og som omstiller og ikke afvikler vigtige arbejdspladser.«5. Det skal være et krav til landmænd, at de skal blande kemiske stoffer i køernes foder for at nedbringe udledningerne af metan fra deres fordøjelse.S: Enig. »Vi ønsker verdens mest klimavenlige landbrug. Tilsætningsstoffer kan være et afgørende værktøj, til at reducere den klimaskadelige metanudledning fra køerne. Tilsætningsstofferne skal myndighedsgodkendes, og de skal være sikre at anvende så de ikke påvirker dyrenes velfærd negativt.«6. Danmark skal primært satse på tekniske løsninger som for eksempel fangst og lagring af CO2 for at nå klimamålet.S: Delvist enig. »En lang række klimaeksperter, herunder FN’s IPCC, har peget på CO2-fangst og lagring som helt afgørende for at kunne overholde Parisaftalens målsætninger og begrænse klimaforandringerne. Derfor har vi afsat milliarder til at støtte netop CO2-fangst og lagring i Danmark. Men det står ikke alene. Vi aftaler løbende klimapolitik, som reducerer Danmarks udledninger.«7. Salget af nye diesel- og benzinbiler skal stoppes fra 2030.S: Uenig. »Vi skal have flere elbiler på vejene, som erstatter benzin- og dieselbiler. Derfor har vi i en årrække fjernet registreringsafgiften på elbiler, som har ført til et rekordstort salg i Danmark. Men et helt forbud i 2030 vil ramme mange danske familier. Socialdemokratiet arbejder til gengæld aktivt for et fælles EU-forbud fra 2035.«8. Flyafgiften på 100 kroner i gennemsnit per rejse i 2030 skal sættes op.S: Delvist uenig. »Vi har indført den første passagerafgift, så vi nu ligger på niveau med vores nabolande. Samtidig investerer vi i grøn omstilling af luftfarten. Men vi afviser ikke, at man på sigt kan justere i afgifterne, så de for eksempel målrettes personer med mange årlige flyvninger.«9. Der skal indføres en afgift på rejser med privatfly.S: Enig. »Passagerer i privatfly betaler ikke passagerafgift som alle andre. Samtidig er registreringsafgiften meget lav. Socialdemokratiet er derfor villige til at gøre det dyrere at flyve i privatfly.«10. Det skal ikke være dyrere at køre i benzin- og dieselbil.S: Delvist enig. »Vi har allerede hævet dieselafgiften, ligesom vi har nogle af de højeste registreringsafgifter på benzin- og dieselbiler. Mange familier er dybt afhængige af biler for at kunne få hverdagen til at hænge sammen. De vil blive ramt, hvis det bliver dyrere at køre i benzin- og dieselbil.«11. Det er vigtigere at investere i den offentlige transport end i udbygningen af motorvejene.S: Delvist enig. »Den offentlige transport halter flere steder og er blevet dyr. Derfor skal vi prioritere investeringer i den offentlige transport, men nogle steder er det fortsat nødvendigt at udbygge motorveje for at afhjælpe trængsel, hvor offentlig transport ikke er et reelt alternativ. Det væsentlige er så, at transporten på de veje bliver med mindre klimaskadelige biler, varevogne, lastbiler og så videre.«12. Momsen på frugt og grønt skal fjernes helt.S: Delvist enig. »Vi ønsker det skal være billigere at fylde indkøbskurven. Der kan fjernelse af moms på frugt og grønt være en mulig løsning. Vi har igangsat et arbejde med at finde modeller for, hvordan momsen på fødevarer kan nedsættes, eller momsen på frugt og grønt helt kan fjernes. Så vi gør det klogest muligt. Vi har allerede afsat finansiering på 6 mia. kr. årligt til at gøre tiltaget til virkelighed.«13. Momsen på økologi skal være lavere end på konventionelle fødevarer.S: Uenig. »Vi arbejder for at fordoble det økologiske areal i Danmark, og for at langt flere spiser økologi til hverdag. Men skatteministeriet har ved flere lejligheder vurderet, at en nedsat moms på økologiske varer er i strid med EU-retten. I stedet er vi i gang med at undersøge muligheden for helt at fjerne momsen på frugt og grønt eller at reducere fødevaremomsen generelt. Ligesom vi løbende støtter økologisk produktion.«14. Prisen på oksekød må ikke stige på grund af klimaafgifter i landbruget.S: Enig. »Vi ønsker ikke, at det skal være dyrere at købe fødevarer som f.eks. oksekød. Da vi aftalte at indføre verdens første CO2-afgift på landbruget, var vi fra starten tydelige omkring, at regningen ikke skal ende i køledisken. Det løfte har vi levet op til, når vi i 2030 indfaser klimaafgiften på produktionen.«15. Offentlige institutioner og kantiner skal servere mindre kød.S: Uenig.16. Landbruget skal betale en lavere klimaafgift end andre sektorer.S: Delvist enig. »Det er sværere at nedbringe udledningerne fra en ko end fra en fabrik, hvor man for eksempel kan elektrificere produktionen. Derfor kan landbruget ikke fra begyndelsen betale den samme afgift som industrien. Når det er sagt, indfører vi som en af de første lande i verden en CO2-afgift på landbruget og det er vi stolte af. «17. Danmark skal fjerne forbuddet mod atomkraft.S: Delvist enig. »Konventionel atomkraft som vi kender den i dag er ikke relevant i Danmark. Det er både for dyrt og tager for lang tid. Der er dog en teknologisk udvikling i gang, som kan ændre fremtiden for atomkraft. Regeringen har derfor igangsat en analyse af potentialer og udfordringer ved at fjerne forbuddet mod atomkraft. Medmindre den analyse har væsentlige argumenter for at bevare et forbud, så er vi åbne over for at fjerne eller justere det.«18. Landbrugets brug af kvælstof skal reguleres hårdere for at stoppe iltsvindet i de danske farvande.S: Enig. »Vi har netop i regi af Grøn Trepart aftalt en ny kvælstofregulering af landbruget, som regulerer landbruget langt hårdere, end det er tilfældet i dag. Samtidig laver vi mere skov, natur og store vådområder. Alt sammen initiativer, som blandt andet skal stoppe udledning af kvælstof fra landbruget, så vi får livet tilbage i de danske fjorde og farvande.«19. Det skal være lovligt at skyde ulve i Danmark.S: Enig. »Det skal være helt lovligt at skyde ulve i Danmark, så længe der er tale om en problemulv. Ulve, som går i vores byer og trænger ind bag ulvesikrede hegn, skal kunne skydes. Men altid af en autoriseret og godkendt jæger.«20. Der skal indføres et forbud mod at sprøjte med pesticider i de grundvandsdannende områder.S: Enig. »Vi skal beskytte vores drikkevand langt bedre, end vi gør i dag. Derfor vi vil sikre rent drikkevand til alle ved at indføre et sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder.«21. Danmark skal have 30 procent beskyttet natur i 2030, som er målet for alle verdens lande i FN’s biodiversitetsaftale.S: Delvist enig. »Vi arbejder for, at Danmark skal bidrage til at beskytte 30 procent natur i Danmark og heraf 10 procent strengt beskyttet natur. Men det er urealistiske at nå det allerede fra 2030. Når det er sagt, er vi med Grøn Trepart i fuld gang med at skabe langt mere natur og skov.«22. Der skal indføres et totalforbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber (bundtrawling) i alle beskyttede områder.S: Delvist enig. »Vi har netop aftalt et forbud mod bundslæbende redskaber i knap 20 pct. af vores havareal. Det er den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark. Vi skal løbende kigge på, om vi kan gøre endnu mere for at beskytte vores havområder.«23. Dyrevelfærden i de danske svinestalde skal forbedres, selv om det fører til højere priser på svinekød.S: Delvist enig. »Vi har med dyrevelfærdsaftalen initieret flere tiltag til at forbedre forholdene for vores svin. Men bl.a. de dokumentarer, som TV2 har vist, understreger, at vi skal gøre mere for at beskytte vores dyr. Når det er sagt, skal vi gøre det klogt, så fødevarepriserne ikke kommer ud af kontrol. Den balance kan vi sagtens holde fast i, uden at skulle gå på kompromis med dyrevelfærd.«24. Hele Danmarks landbrugsproduktion skal omlægges til økologi for at nedbringe antibiotikaforbruget, mindske brugen af pesticider og højne dyrevelfærden.S: Delvist enig. »Vi arbejder for at fordoble produktionen og efterspørgsel på økologi. Økolo


Share this story

Read Original at information.dk

Related Articles

libnanews.com4 days ago
Liban : le président de lautorité de régulation du cannabis émet un avertissement légal contre la diffusion dinformations trompeuses

Published: 20260226T121500Z