NewsWorld
PredictionsDigestsScorecardTimelinesArticles
NewsWorld
HomePredictionsDigestsScorecardTimelinesArticlesWorldTechnologyPoliticsBusiness
AI-powered predictive news aggregation© 2026 NewsWorld. All rights reserved.
Trending
FebruarySignificantMilitaryTimelineFederalDigestChinaDiplomaticTensionsCompanyFridayFaceParticularlyTurkeyTalksStateIranDrugEscalatingGovernanceCaliforniaTargetingDespiteDisease
FebruarySignificantMilitaryTimelineFederalDigestChinaDiplomaticTensionsCompanyFridayFaceParticularlyTurkeyTalksStateIranDrugEscalatingGovernanceCaliforniaTargetingDespiteDisease
All Articles
Kluntet start
ekstrabladet.dk
Published about 6 hours ago

Kluntet start

ekstrabladet.dk · Feb 27, 2026 · Collected from GDELT

Summary

Published: 20260227T190000Z

Full Article

Som de fleste ved, er en traktor langsom i optrækket. Troels Lund Poulsen er heller ikke ligefrem kommet flyvende fra start i valgkampen. Dårlige målinger, tøvende kandidatur og en dorsk tv-indsats. Altsammen på under et døgn. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger havde Mette Frederiksen held til at tage både Lund og Løkke på sengen med sin valgudskrivelse. - Lige præcis valgudskrivelse er det statsministeren, der står for. Min erfaring siger mig, at det kan man ikke dele med mange mennesker, har hun udtalt i et interview til Politiken om de sidste døgn op til valgudskrivelsen. Mere bestemt fik V-formanden først besked klokken kvart i ti torsdag morgen. Statsministerens skyggespil lader da også til at være et særsyn. Da Løkke udskrev valg i 2019 som statsminister for VLAK-regeringen, fik Anders Samuelsen og Søren Pape besked dagen før, lyder det. Annonce: Så generøs var Mette ikke. Handskerne er kastet. Socialdemokratiet fik den tyvstart, de havde planlagt. Se bare fredagens avisforsider. Dem havde S selvfølgelig købt i dyre domme. Troels Lund Poulsen fik derfor heller ikke et hint, da han var på rejse til Ukraine med statsministeren i ugens første dage. - Mette Frederiksen har ikke indviet mig i, hvornår hun ville udskrive valg. Jeg fik det at vide kort tid før, har Troels Lund fortalt til TV 2. Venstre og dets formand blev altså taget på sengen. De utålmodigeEj heller lanceringen af Troels Lund Poulsen som statsministerkandidat gik som smurt. Det borgerlige Danmark nåede i den grad at blive utålmodigt. Vel nærmest panisk. Konservatives formand Mona Juul var på dagen for valgudskrivelsen i spalterne hos Jyllands-Posten med noget af en svada. Annonce: - Min opfordring til Troels Lund Poulsen er: Kom og meld dig. Og til de andre: Kom ud af busken. Jeg vil have en blå regering, og for at det kan lade sig gøre, skal vi i blå blok stå som et stærkt og troværdigt alternativ for vælgerne, siger den konservative partiformand: - Og vi skal stå tydeligere med én statsministerkandidat. Ligesom rød blok ikke har nogen problemer med at pege entydigt på Mette Frederiksen, vil jeg have, at vi i blå lejr peger entydigt på Troels Lund Poulsen, sagde hun til avisen. Hos Tante Berlingske nærmest tiggede avisens kommentator Amalie Lyhne i en leder: 'Kom nu, Troels Lund.' 'Det må være et af branchens hårdeste job at sælge Lund Poulsen. Samtidig er det svært at mene, at Troels Lund Poulsen lyser i mørket af personlig udstråling,' lød det andetsteds i de borgerlige spalter fra lederskribent Søren Jacobsen Damm. Umiddelbart efter valgets udskrivelse forlod Troels Lund Poulsen Folketingssalen med en intetsigende replik. Folk undrede sig. Mette Frederiksen hånede ham ligefrem hos TV 2. Annonce: - Hvis man vil være statsminister for det her vidunderlige land, så må man ha', ej, nu er jeg ved at sige noget, man ikke skal sige på fjernsynet. Så må man turde - have vilje nok til at stille sig frem foran danskerne. Første høflige afvisning fra Troels Lund fredag på Christiansborg. Foto: Anthon Unger Anden høflige afvisning fra Troels Lund fredag på Christiansborg. Foto: Anthon Unger Vågnede til dådFørst klokken 18:20 ramte V-formanden Facebook. 'Jeg er klar til at påtage mig ansvaret for at lede vores land', lød det langt om længe. Han undlod at bruge ordet statsministerkandidat. Det kildne ord leverede han, da han mødte pressen inden partilederdebatten i DR Byen på Amager. - Det er et ultimativt krav, at jeg nu siger, at jeg stiller mig til rådighed som statsminister. - Jeg lukker ikke nogen døre, men min første prioritet er at få en blå regering. Jeg vil gøre Danmark rigere. Ikke fattigere, lød det til blandt andet Ekstra Bladets hold på stedet. Fra Venstres interne liv lyder det, at man fandt det umådeligt svært at gå ud med et statsministerkandidatur, så længe SVM-regeringen var intakt. Derfor stiller man sig noget undrende over for kritikken. Ekstra Bladet forsøgte fredag forgæves at få Troels Lund Poulsen i tale. Annonce: Vi ville gerne spørge, hvad han siger til blandt andet kritikken af hans humpende start på valgkampen. Samt hvad han siger til Moderaternes angivelige forsøg på at betale Jon Stephensen for at forlade Folketinget. Men nej. Det blev ikke til andet end et par høflige afvisninger i forbindelse med et fortroligt møde i Udenrigspolitisk Nævn. --------- SPLIT ELEMENT --------- Langballe: - Jeg forstår det ikke Ekstra Bladets nye politiske kommentator Anders Langballe kæmpede torsdag aften med at forstå både timing og strategien for Troels Lund Poulsens tøvende statsminister-melding. - Det virker lidt kluntet, at han for få timer siden ikke ville sige noget, og nu er der partilederrunde, og så kommer der en lidt humpende besked på Facebook. - Det virker som om, at de ikke rigtig har været klar i Venstre. - Jeg forstår ikke den måde at gøre det på. Han kunne lige så godt have ventet halvanden time og kommet ud med meldingen på fuld tryk i partilederrunden, lyder analysen fra Anders Langballe. --------- SPLIT ELEMENT --------- Shaky debat Da tv-debatten endelig kom i gang, skulle man måske tro, at Troels Lund var ved at komme op i omdrejninger. Annonce: Men det var ikke tilfældet, mener en højtstående figur i blå blok. - Han gjorde det dårligt og brændte ikke igennem, lyder det. Kilden tilføjer: - Han er underligt passiv. Heller ikke Jyllands-Postens analytiker Niels Th. Dahl var imponeret. 'Det lykkedes ikke Troels Lund Poulsen at slå igennem som statsministerkandidat. Opgaven som udfordrer til Mette Frederiksen er jo at gå i clinch med hende og opstille en klar forskel på en rød og en blå regering. Paradoksalt nok var det i stedet Lars Løkke Rasmussen, der jo ikke er erklæret statsministerkandidat, der gik hårdest til hende', siger han til avisen. --------- SPLIT ELEMENT --------- To dårlige målinger Efter det elendige kommunalvalg til Socialdemokratiet i november begyndte man at vejre morgenluft i Venstre. Ligesom man længe har lunet sig ved det fine resultat ved Europa-Parlamentsvalget i sommeren 2024, hvor man fik 14,7 procent af stemmerne. Men valgets første to meningsmålinger har ikke været for gode for Troels Lunds tropper. Hos Epinion, der laver målinger for DR, står Venstre til 8,9 procent. Hos Megafon for TV 2 lyder dagstemperaturen på 9,7 procent. Ved valget i 2022 nåede Venstre et historisk lavpunkt med 13,3 procent af vælgernes opbakning. Det kan godt blive værre endnu. Troels Lund skal forsøge at løfte den tunge arv som Venstre-formand. Foto: Anthon Unger


Share this story

Read Original at ekstrabladet.dk

Related Articles

ekstrabladet.dk4 days ago
Efter afsløringer fra fængsler : Nu øges presset på regeringen

Published: 20260223T214500Z

wndu.comabout 4 hours ago
Daylight saving time : Doctors say start preparing now

Published: 20260227T211500Z

miragenews.comabout 4 hours ago
U of T Week : 10 Startups to Watch by 2026

Published: 20260227T203000Z

renalandurologynews.comabout 6 hours ago
Employment Income Starts to Rebound After Kidney Transplantation

Published: 20260227T184500Z

Bloombergabout 10 hours ago
Sell German Bunds After Best Start in Six Years, Barclays Says

It’s time to go short German government debt, according to strategists at Barclays.

Bloombergabout 12 hours ago
German Inflation Eases to 2% as Economic Recovery Starts Slowly

German inflation unexpectedly slowed to the European Central Bank’s target as the economy recovered only slowly at the start of 2026.