Folkebevægelsen : Bevar Grønland frit og suverænt

folkebevaegelsen.dk · Feb 22, 2026 · Collected from GDELT

Full Article

5 grunde til at Grønlands mineraler ikke bør udvindes uden lokal kontrol Grønlands undergrund gemmer på nogle af verdens rigeste forekomster af sjældne mineraler og råstoffer. Mens internationale selskaber og stormagter kaster begærlige blikke mod øen, står grønlænderne ved en skillevej. Skal ressourcerne udvindes uden lokal kontrol, eller kan Grønland sikre sin egen fremtid gennem bæredygtig forvaltning af naturrigdommene? Nøglepunkter Grønlands undergrund indeholder værdifulde mineraler som sjældne jordarter, uran, zink og guld. Internationale interesser presser på for udvinding, men uden lokal kontrol risikerer Grønland miljøskader, tab af kulturelt land og økonomisk udnyttelse. Bæredygtig ressourceforvaltning kræver grønlandsk selvbestemmelse, transparente aftaler og respekt for oprindelige folks rettigheder til deres territorier. Hvilke mineraler og råstoffer findes i Grønland Grønlands geologiske rigdom er enorm. Øens undergrund rummer store forekomster af sjældne jordarter, som er afgørende for moderne teknologi som smartphones, vindmøller og elbiler. Derudover findes betydelige mængder af: Zink og bly Guld og sølv Jern og nikkel Uran og thorium Diamanter Rubiner og safirer Grafit Klimaforandringerne gør flere af disse ressourcer lettere tilgængelige, efterhånden som isen smelter. Det øger presset fra internationale mineselskaber, der ser Grønland som et uudnyttet eldorado. Men hvem skal bestemme, om og hvordan disse ressourcer udvindes? Og hvem får fortjenesten? Hvorfor internationale selskaber jagter grønlandske ressourcer Verdensmarkedet for sjældne jordarter domineres i dag af Kina, som kontrollerer omkring 80 procent af den globale produktion. Vestlige lande søger derfor desperat efter alternative forsyningskilder. Grønland bliver set som en strategisk guldgrube. Amerikanske, canadiske, australske og europæiske selskaber har allerede sikret sig licenser til efterforskning. Problemet er, at mange af disse aftaler blev indgået uden tilstrækkelig inddragelse af lokale samfund. Beslutninger træffes ofte i København eller i internationale bestyrelseslokaler, langt væk fra de områder, der påvirkes direkte. “Når fremmede kommer og tager vores mineraler uden at spørge os først, gentager historien sig. Det er kolonialisme i ny indpakning.” – Grønlandsk aktivist Udenlandske selskabers jagt på Grønlands ressourcer viser, hvordan økonomiske interesser ofte overskygger hensynet til miljø og lokalbefolkning. Miljøkonsekvenser ved minedrift uden lokal kontrol Minedrift efterlader dybe ar i naturen. Uden streng regulering og lokal overvågning kan konsekvenserne blive katastrofale. Her er de største risici: Forurening af vandkilder med tungmetaller og kemikalier Ødelæggelse af sårbare arktiske økosystemer Tab af jagtområder og traditionelle leveveje Permanent ændring af landskabet Risiko for radioaktiv forurening ved uranudvinding Når beslutningerne træffes af aktører uden lokal forankring, mangler incitamentet til at beskytte miljøet. Profitten sendes ud af landet, mens forureningen bliver tilbage. Grønlændere har levet i harmoni med naturen i tusinder af år. Traditionel grønlandsk naturforvaltning står i skarp kontrast til den industrielle udnyttelse, som internationale selskaber praktiserer. Økonomisk udnyttelse eller retfærdig fordeling Mange udviklingsaftaler lover job og velstand til Grønland. Men virkeligheden er ofte anderledes. Her er en sammenligning af typiske aftalestrukturer: Aftalemodel Hvem får profitten Lokal kontrol Miljøhensyn Traditionel koncession Udenlandsk selskab (80-90%) Minimal Svag regulering Joint venture Delt (50-50%) Moderat Forhandlet Grønlandsk ejerskab Grønland (70-90%) Fuld Stærk regulering Uden lokal kontrol ender Grønland med at være råstofleverandør til resten af verden, mens andre høster gevinsterne. Det er præcis det mønster, som kendetegner koloniale strukturer. Ægte økonomisk selvbestemmelse kræver, at grønlænderne selv ejer og forvalter deres ressourcer. Minedrift handler ikke kun om økonomi og miljø. Det handler også om identitet og kulturel overlevelse. Mange af de områder, hvor mineralforekomster findes, er hellige steder eller traditionelle jagtområder. Når disse ødelægges, mister grønlænderne mere end bare land. De mister forbindelsen til deres forfædre og deres levevis. Store mineprojekter tiltrækker desuden arbejdskraft udefra. Det kan ændre demografien i små samfund og presse den grønlandske kultur i defensiven. Hvordan grønlandsk sprog styrker kampen for selvstændighed viser, hvor vigtigt det er at bevare kulturel identitet i mødet med globale kræfter. Hvordan lokal kontrol kan sikre bæredygtig udvinding Løsningen er ikke nødvendigvis at stoppe al minedrift. Men det kræver grundlæggende ændringer i, hvordan beslutninger træffes. Lokal kontrol betyder: Grønlandsk ejerskab eller majoritetsandel i mineprojekter Vetoret for lokalsamfund over projekter i deres område Transparente aftaler med offentlig indsigt Streng miljøregulering med lokal håndhævelse Krav om ansættelse og uddannelse af grønlændere Respekt for oprindelige folks rettigheder efter FN-standarder Flere lande har vist, at det er muligt. Norge forvalter sine olie- og gasressourcer gennem statskontrollerede selskaber og har opbygget en af verdens største formuefonde. Botswana har sikret, at indtægter fra diamantminer kommer hele befolkningen til gode. Grønland kan lære af disse eksempler, men må finde sin egen vej baseret på grønlandske værdier og prioriteter. Internationale alliancer og oprindelige folks rettigheder Grønland står ikke alene i kampen for ressourcekontrol. Oprindelige folk over hele verden kæmper lignende kampe mod stormagter og multinationale selskaber. FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder fastslår, at oprindelige folk har ret til at bestemme over deres egne ressourcer. Men erklæringen mangler ofte tænder i praksis. Hvorfor arktiske oprindelsesfolk er Grønlands stærkeste allierede beskriver, hvordan samarbejde på tværs af grænser kan styrke positionen over for eksterne interesser. Grønland kan også søge støtte hos internationale organisationer, der arbejder for oprindelige folks rettigheder og miljøbeskyttelse. Vejen frem for Grønlands mineraler Grønlands mineraler og råstoffer kan være nøglen til økonomisk uafhængighed. Men kun hvis udvindingen sker på grønlandske præmisser. Det kræver politisk mod at sige nej til dårlige aftaler, selvom de lover hurtige penge. Det kræver opbyggelse af kompetencer og institutioner, der kan forvalte ressourcerne ansvarligt. Og det kræver bred folkelig opbakning til en vision om bæredygtig udvikling. Fra koloni til selvstyre viser, at Grønland allerede har gennemgået store forandringer. Kampen for ressourcekontrol er næste skridt på vejen mod fuld selvbestemmelse. Grønlænderne må selv beslutte, om de vil udvinde mineralerne nu, vente til bedre aftaler kan forhandles, eller lade nogle ressourcer ligge urørte af hensyn til fremtidige generationer. Grønlands rigdom tilhører grønlænderne Historien har vist gang på gang, hvad der sker, når andre beslutter over et lands ressourcer. Profitten forsvinder, miljøet lider, og lokalbefolkningen sidder tilbage med regningen. Grønlands mineraler og råstoffer tilhører det grønlandske folk. Ingen andre har ret til at træffe beslutninger om deres fremtid. Med lokal kontrol, stærk regulering og respekt for både miljø og kultur kan ressourcerne blive fundamentet for en bæredygtig og selvstændig nation. Kampen for denne ret er ikke let. Men den er nødvendig, hvis Grønland skal undgå at gentage fortidens fejl og i stedet bygge en fremtid på egne præmisser. Hvordan påvirker klimaforandringer Grønlands økosystemer og oprindelige folk? Grønlands indlandsis smelter hurtigere end nogensinde før. Temperaturstigninger i Arktis sker dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. Dette er ikke bare tal i en rapport. Det er en virkelighed, der ændrer livet for mennesker, dyr og hele økosystemer på verdens største ø. Nøglepunkter Klimaforandringer Grønland manifesterer sig gennem accelererende issmelting, stigende havtemperaturer og ændrede dyremønstre. Oprindelige samfund oplever tab af traditionelle jagtområder, mens permafrost tøer op og destabiliserer infrastruktur. Økosystemer undergår fundamentale ændringer, der påvirker både marine og terrestriske arter. Disse forandringer kræver både lokal og international handling for at beskytte både natur og kultur. Indlandsisen smelter i rekordfart Grønlands indlandsis indeholder nok vand til at hæve verdenshavene med over syv meter. Hvert år mister øen omkring 280 milliarder ton is. Dette tal stiger år for år. Smeltningen accelererer gennem flere mekanismer. Mørkere isoverflader absorberer mere sollys. Smeltevand danner søer på isens overflade, som bryder isen op indefra. Gletsjere glider hurtigere mod havet, når smeltevand når ned til bunden og virker som glidecreme. Konsekvenserne rækker langt ud over Grønlands kyster. Havniveaustigninger truer kystbyer verden over. Ferskvandstilførslen til Atlanterhavet kan ændre oceancirkulationen. Dette påvirker vejrmønstre i Europa og Nordamerika. Lokalt ændrer smeltningen landskabet dramatisk. Nye landområder dukker op, mens andre oversvømmes. Flodsystemer ændrer sig. Sedimenter frigives og påvirker vandkvaliteten. Hvordan dyrelivet reagerer på temperaturstigninger Arktiske dyr har udviklet sig til at overleve i ekstreme kuldeforhold. Nu ændrer deres levesteder sig hurtigere, end mange arter kan tilpasse sig. Marine økosystemer under pres Havisens tilbagegang påvirker hele fødekæden. Isalger danner grundlaget for det marine økosystem. Når isen forsvinder tidligere om foråret og dannes senere om efteråret, reduceres algernes vækstperiode. Fisk flytter nordpå i jagten på koldt vand. Torsk, hellefisk og andre kommercielt vigtige arter ændrer deres udbredelse. Dette påvirker både fiskerierhvervet og de dyr, der lever af fisk. Sæler har brug for havis til at få unger og hvile. Mindre is betyder færre ynglepladser. Ringsel og grønlandssæl oplever fa